Strandlystvejens foder
Kvalitetsfoder til hest, hund og kat
Strandlystvej 5 ~ 4534 Hørve ~ Tlf. 20 16 86 37 ~ strandlystvejensfoder@gmail.com
Betfor
Betfor- er langsnittede tørrede roefibre med et lavt indhold af stivelse og protein samt et højt indhold af energi. Betfor er desuden velsmagende og en effektiv hjælp til at bevare en god væskebalance og en problemfri fordøjelse.
Betfor tilfører hesten energi uden at tilføre stivelse og den naturlige melassedel giver et hurtigt energitilskud, idet en består af druesukker. Fibrene i Betofr er med til at sikre en sund microflora i hestens grovtarm og da produktet ALTID SKAL OPBLØDES I VAND får hesten automatisk ekstra vand med, når den spiser foderet. Forskning har desuden vist at heste, der fodres med Betfor har en højere præstationsevne og mindre mælkesyre i musklerne.
Betfor er velegnet til heste med et stort behov for energi og ekstra væske, men samtidig er Betfor også velegnet til heste med et lavt energibehov, da det er muligt at opbløde en lille mængde Betfor i ekstra meget vand, tilsætte de nødvendige vitaminer og mineraler og dermed sikre at den nøjsomme hest kan tildeles er krybbefoder sammen med de andre heste og ligeledes opnå en større mæthedsfornemmelse uden at blive overvægtig.
Betfor er derfor et særdeles velegnet fodertilskud til alle slags heste. Betfor SKAL altid opblødes i vand i mindst en time inden fodring og blandes i forholdet 1 del Betfor til 3 dele vand.
Pris: 135 kr / 25 kg